Dette er en kommentar: FINANS bringer løbende kommentarer fra specialister og meningsdannere. Alle kommentarer er udtryk for den pågældende skribents egen holdning.
Debat

Toplederen skal lære at styre med hjertet og vise medarbejderne tillid

Coronakrisen har stresstestet den traditionelle måde at styre en virksomhed, og visse systemer og processer har spillet fallit. Tillid, mod og et stærkt fællesskab er afgørende for virksomheder, der forbereder sig på en fremtid med flere uventede begivenheder.

Christian Jensby, Clients & Industries-leder i Deloitte og Torben Nyholm, CFO i Arla

Igennem det seneste år har mange erhvervsledere nok stået med en lidt højere puls bag skjortekraven end vanligt, mens de betragtede de historisk store udsving, pandemien satte i gang.

Sådan havde vi det i hvert fald.

Hvad betød virussen for menneskers ve og vel? Hvordan ville efterspørgslen blive påvirket? Ville det blive umuligt at flytte varer rundt i verden som hidtil?

I dag har den indledende panik lagt sig. Store dele af dansk erhvervsliv har hidtil klaret sig bedre gennem krisen, end mange først frygtede. Men forudsigeligheden i markedet er stadig begrænset, og der er mange ubesvarede spørgsmål. Usikkerheden er blevet et livsvilkår, vi og alle andre ledere må acceptere og tilpasse os.

Fra stram planlægning til hurtig omstilling

Behovet for at udskifte de traditionelle planlægningsværktøjer, som under coronakrisen pludseligt havde svært ved at levere varen, er blevet tydeligere. Når strategien skulle lægges og ressourcerne allokeres, steg behovet for en dynamisk fremgangsmåde og stærke menneskelige egenskaber.

For os har velfunderet scenarieplanlægning og et skærpet fokus på få, men centrale datapunkter, været udslagsgivende for at navigere i usikkerheden. Dertil er behovet for robusthed vigtigere end nogensinde. Vi må erkende, at ingen har alle svarene på forhånd, men man kan insistere på at dyrke organisationens omstillingsparathed, have tillid til medarbejderne og samle modet til at gå forrest.

Selvom vaccinerne er på vej, går vi og resten af erhvervslivet formentlig ikke imod en mere forudsigelig og stabil fremtid. Det er i hvert fald konklusionen i Deloittes toplederundersøgelse, Global Resilience Report 2021. Kravet til at kunne omstille sin forretning som følge af uforudsete begivenheder vil fortsat spille en afgørende rolle for mange virksomheder.

Vi kommer begge fra organisationer, som har erfaring med at navigere i et omskifteligt marked. I Arla er vi tilmed vant til hyppige og markante prisudsving, som medfører, at de finansielle nøgletal kan flytte sig betydeligt fra måned til måned, på samme måde som mange andre organisationer har oplevet det igennem det seneste år under coronakrisen.

Fra hver vores stol har vi det seneste år set, hvor vigtigt det er at fremme og højne sin organisations reaktions- og tilpasningsevne og samtidigt være forberedt på et bredere spektrum af scenarier. Det er centralt for at forblive konkurrencedygtig. På trods af, at vi repræsenterer to forskellige virksomheder, kan vi se, at vi har benyttet de samme ledelsesmæssige værktøjer:

Fra første nedlukning i marts sidste år har scenarieplanlægning og hyppig kommunikation på tværs af organisationen været nødvendigt for at skabe overblik og manøvrerum. Dertil valgte vi i begge virksomheder at skubbe beslutningskraften nedad og udad, fordi vi havde tillid til, at vores medarbejdere hurtigst fandt de bedste løsninger på det niveau, hvor de er eksperter.

Omvendt har det seneste år med coronavirussen og de seneste knap 15 år med relativt ustabile markeder udfordret de klassiske detaljerede budgetter, som ofte har en kort holdbarhed og derfor er irrelevante på rekordtid.

VI har gode erfaringer med i stedet at fokusere skarpt på de absolut vigtigste nøgledata. Med dem i sigte, er det muligt at sætte den rigtige kurs – også når tågen har lagt sig.

Drop detaljerytteriet

Igennem det seneste år er det blevet tydeligt, hvor afgørende det er for virksomhedsledere at have dyb indsigt i, hvad der styrer forandring, heriblandt nye salgsmønstre, ændret forbrugeradfærd og skiftende trends. Den viden er central for hurtigt at kunne respondere på forstyrrelser i markedet.

Toplederen skal kunne opfange udsving, mens de sker, og være på forkant med udviklingen ved hjælp af moderne styringsværktøjer, som inddrager en bred vifte af input og baserer sig på moderne teknologi og data.

Vigtigst af alt er det dog, at vi stopper med at stirre os blinde på de få detaljer, vi kender og kan kontrollere, og i stedet øger den ledelsesmæssige reaktionshastighed og sikrer, at alle på tværs virksomheden i fællesskab trækker i samme retning og agerer med en stor vilje til at kunne omstille os lynhurtigt. Det er efter vores opfattelse altafgørende, når danske virksomheder skal navigere i en uforudsigelig virkelighed og begå sig i benhård international konkurrence.

Torben Nyholm og Christian Jensby

Artiklens emner
Deloitte
Arla Foods

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Artiklens emner

Her kan du se de emner, som indgår i denne artikel.

Ønsker du at følge et eller flere af dem, kan du klikke

Emnet findes nu på en liste under punktet Nyhedsovervågning i menuen.

Du kan også tilgå listen ved at klikke på Se de emner du følger herunder.

Nyhedsovervågning kræver abonnement

Overvåg nyheder om dine kunder, branche eller konkurrenter.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Teknisk fejl

Emnet kunne ikke følges, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Tilvalg

KØB!

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.